I denne episode har jeg besøg af Anna Løfqvist. Annas liv blev drastisk ændret i 2018, da hun fik migræne, som i løbet af kort tid udviklede til ICHD-3-diagnosen ’kronisk migræne’. Det blev startskuddet til hendes livs kamp, men også en historie om håb, mod og nuancer.
Anna Løfqvist var en flittig studerende med fuld fart på livet, men så fik hun migræne. I de værste perioder flyttede hun hjem til sin far, da ventelisten på de mest lovende præparater var lang. Alt imens så hun på afstand venner og veninder feste til den lyse morgen.
I dette afsnit fortæller hun om rejsen fra det første anfald til dér, hvor hun er i dag – en rørende og tankevækkende historie. Afsnittet suppleres med viden om migræne: tegn og symptomer, diagnosekriterier samt den kliniske relevans efter hjernerystelse.
Et lyt værd for mange, men særligt for dig med posttraumatisk hovedpine.
- - -
Som lovet i afsnittet. På nuværende tidspunkt (starten af 2026) findes der hjernerystelseskoordinatorer i Aalborg, Favrskov, Aarhus og Randers Kommune.
- - -
Hav som altid er "hjernegod dag"
Morten, vært og stifter af Hjernerystelsesfyssen