Hjernerystet

Hvad er en hjernerystelse?

Episode Summary

Hvad vil det egentlig sige, at en hjernerystelse er en hjerneskade? Sker der større skade på hjernen? Hvor stammer fagbetegnelsen "commotio cerebri" fra? Eller hvad med det engelske begreb "concussion"? Det og meget mere svarer jeg på i podcastens første episode.

Episode Notes

Ifølge Sundhedsstyrelsen er hjernerystelse ikke en hjerneskade. Det er selvom det ikke kræver mange google-søgninger at finde ud af, at det er det. Årsagen er nok at hjernerystelsen i langt højere grad er en funktionel påvirkning af hjernen end en generel. Anerkendte Sundhedsstyrelsen hjernerystelse som en hjerneskade ville hjælpen til de op mod 72.000 danskere som hvert år får en hjernerystelse være en helt anden. 

Udover at rette kritik mod bl.a. Sundhedsstyrelsen, fortæller jeg i denne episode også om hjernerystelseshistorien, inddeling af hjerneskader og hvorfor en hjernerystelse er en hjerneskade.

Hvis du synes om episoden, vil jeg sætte stor pris på, hvis du gav den en anmeldelse. 

 

Morten Carl, vært og stifter af Hjernerystelsesfyssen