Anne Sofie er med som gæst i dette spændende afsnit.
"Som en gordisk knude" – sådan beskrev en praktiserende læge mødet med hjernerystelsesramte patienter i et nyt dansk studie. Bag studiet står sociolog og journalist Anne Sofie Hoffmann Schrøder og lektor Hana Malá Rytter i samarbejde med Dansk Center for Hjernerystelse. Førstnævnte er afsnittets gæst.
Studiet havde til formål at undersøge praktiserende lægers perspektiver, erfaringer og hvilke udfordringer de havde i mødet med hjernerystelsesramte. De praktiserende læger – også ofte kaldet "egen læge" eller familielægen – er ofte tovholdere i de ramtes forløb, hvilket gør emnet særligt interessant.
Som en del af dataindsamlingen interviewede Anne Sofie 12 læger fra forskellige dele af landet med forskellig alder og erfaring. Hvad de dygtige forskere fandt frem til, må I høre afsnittet for at få svar på. Men tro os, det er bestemt tiden værd.
Afsnittet kredser om studiet, men Anne Sofie deler også perspektiver fra sit eget hjernerystelsesforløb. Der tales om udfordringerne ved at arbejde med en udadtil usynlig lidelse og meget mere.
(Schrøder, A.S.H., Rytter, H.M. 'It’s like a Gordian knot' - the management of patients with persistent postconcussion symptoms in general practice: a qualitative study. BMC Prim. Care (2026). https://doi.org/10.1186/s12875-026-03331-4)
- - -
Gæst: Anne Sofie Hoffman Schrøder
- - -
Hav som altid en "hjernegod" dag
Mvh. Morten Carl, jeres vært og stifter af Hjernerystelsesfyssen